Jeg har genoprettet MySpace og derpå vil man fremover kunne følge en smule med.

Smartlogen er downloaded og dermd sikret, men fordi den er så fin får den lov at stå til evt. det nye system fra Smartlog komme på.

...og s¨er det da blevet lidt spændende at følge med i Wormskiold historien - måske jeg skulle lægge hele mit stamtræ herop? Det overvejer jeg lige hvordan jeg vil gøre.

God påske til jer alle og vi ses på:

MYSPACE.COM

Jeg har taget en drastisk beslutning.

Det kommer efter, at jeg har fået samtlige i familien til at oprette et sted for deres tanker og ideer. Men efter 2 år kan det ikke lægere vare ved. Mine tanker går på så meget andet. Jeg er optaget af min skole og mine børn og deres far, og hver gang jeg forsøger at få skrevet ned hvad både jeg og mine børn laver, så går jeg i stå og sletter alt igen.

DERFOR - ja så vil dette være sidste linie i min historie som offentlig blogskriver. Det er sørgligt og jeg sidder lige nu med en halv tåre i mit øje, men jeg kan ikke leve op til de forventning er jeg havde i starten om, at dette skulle være stedet for mine børn at læse om deres liv. Og de forpligtelser som jeg selv mener ligger i forbindelse med min weblog, de presser på meget på, at jeg skyer dem væk og nægter at finde tiden til at skrive.

Jeg kan jo kun isge tusinde tak til de få trofaste jeg har tilbage og næste gang vi mødes, har jeg også noget nyt at fortælle - eftersom man ikke længere vil kunne læse det på min side...

Jeg savner det allerede

Så kom invitationerne! Endeligt! Så nu er det helt og aldeles: min søster skal giftes.<br>Med invitationen kom et lille link og det er det ejg egentlig vil dele med jer, for så kan i se hvilken skøn dag og aften det lader til at blive

                          Pernille og Christians Bryllup

Ang. fastelavn - så gemmer jeg det til senere, nu er jeg bare så træt at mine øjne nærmest hviler på mine lår. Så godnat

Det er nu på 10'ende år jeg har ondt i ryggen. Årsagen kender jeg alt for godt; jeg skulle bare lige ned af nogle meget stejle trapper på skolen, gled og landede på mit skulderbladet - altså så kanten på trappetrinet ramte mig mellem mit skulderblad og ryg. Meget smertefuldt hvis i kan forestille jer det. Jeg sad helt stille efterfølgende, lidt som om jeg var lammet. Rune og Nanna rådede mig til at tage på skadestuen, men jeg syntes ikke det var så voldsomt...

...det fortryder jeg måske lidt, her 10 år efter.

Jeg har gået til kiropraktor og vi fandt såmænd også en grund til at jeg havde ondt. Men smertelindringen, som bestod af lidt trykken, tigerbalsam og et par 'knæk', virkede kun så længe jeg kom der. Så snart jeg stoppede behandlingen kunne jeg mærke det igen. Og da sådan behandling jo ikke ligefrem er billig, har jeg ikke været der i otte år.

Jo - der kom lige et øjeblik, hvor jeg rent faktisk følte mig godt røvrendt af sundhedsvæsenet.<br>Jeg var på mit højeste med musicalforestillinger, trænede hårdt, dansede meget og pludselig kunne jeg ikke trække vejret. Altså ikek sådan at jeg skulle have førstehjælp, men det trykke på mit bryst og det var værst når jeg lå ned, så kunne jeg stort set ikke få luft uden at det var voldsomt smertefuldt. Jeg tog ned til min praktiserende læge, hun kunne ikke se noget eller mærke noget og tvang mig til at ligge ned på briksen, selvom jeg nærmest skreg for at få luft. <br>Hun sendte mig videre en mørk aften til Odder Sygehus for at få taget et røngtenbillede, for det mindede lidt om et brækket ribben. <br>Da jeg var blevet fotograferet kom sygeplejerskene hen, smågrinende og kigge nedladende på mig; 'der er jo ikke noget at se, så det må være noget du bilder dig selv ind at du kan mærke'...Total gjort til grin af de skide uvidende sygeplejesker.<br>For da jeg stadig ikke kunne få vejret og iøvrigt slet ikek havde sovet hele weekenden, fik jeg en tid hos min kiropraktor; 'ja, det kan sagtens være pga. din skade i ryggen'. Ligende tilfælde havde han set før, så efter et par 'knæk' var jeg så god som ny.

Jeg var lidt sur, for bare fordi de ikke kunne se noget på røntgenbilledet, så var der ikke noget galt - ifølge dem. Jeg husker det virkelig som om de nærmest smed mig ud og sagde jeg spildte deres tid. Det var en meget ubehagelig oplevelse. For jeg vidste jo der var noget galt.

Nå men tilbage til nutiden.

Det er blevet slemt igen nu. Jeg kan pege direkte på stedet hvor det gør ondt. Og lige nu kan jeg ikke se mig over mine skuldre, jeg kunne ikke bukke mig ned og samle en fodbold op, jeg kunne ikke række en rugbrødsmad over til Tobias og når jeg skal vende mig i sengen, så kan jeg kun gøre det den ene vej, uden at ligge i et smertehelvede.

Jeg tænker at det er blevet værre den tid jeg har været i institution. For selvom jeg ikke har kunne mærke det i hverdagen, så har jeg helt sikekrt overbelastet min ryg, bl.a. når jeg har skulle hjælpe børnene i tøjet. Og det er ret ufedt at have pålagt mig selv sådan en skade, allerede inden jeg er færdiguddannet. Jeg kan selvfølgelig vælge at kigge forbi min kiropraktor igen, men jeg overvejer faktisk at overvinde min skræk for nåle og prøve akupuntur. Jeg har en tro på at det vil gavne mig mere end de forfærdelig knæk i ryggen.

Ellers er der stille i hytten lgie nu. Mikkel sover i sin seng og Tobias er faldt i søvn til Kløvedal i Kina. Min mor er på vej, hun kommer med min nye cykel og for at hente de to små. Esben og jeg skal nemlig til Trav og Gallop Galla i aften. Ikke at der er så spændende, men lækkert med god mad, underholdning, og dans til ud på natten. Og fedt for os begge to, skal vi denne gang ikke arbejde. Så vi kan sidde på vores pladser og nyde det hele...

Noget der egentlig aldrig har slået mig, før nu, er det med stavefejl. Jeg laver enormt mange af dem, mest tastefejl fordi det går hurtigt og jeg har alle ti fingre på tastaturet og som oftes med et par unger som står og hiver i mig. Men jeg har også mange nutid/datid fejl, det sker tit når det netop går hutigt og jeg tænker på alt ofr mange ting på een gang.

Og så er det bare sådan, at jeg aldrig læser korrektur på det jeg skriver inden jeg sender det afsted, så det er først når det er oppe og jeg et par dage efter læser hvad det egentlgi var jeg skrev, at jeg ser disse fejl.

Men i ser dem jo også, og hvad mon i ikke tænker. Jeg ved med mig selv, når jeg ser een der bare generelt staver helt af helvedes til, så tænker jeg at den person ikek har for meget mellem ørene - men tænker i mon så det samme om mig?

He he, sikken en gimpe . Faktisk fik jeg ret høje karakter i retskrivning og jeg var vitterligt en af de eneste der kunne stave til 'trawler' i niende klasse!

Men hul i det - jeg orker ikke rette i det jeg skriver, så i får den sgu lige fra hoften.

Tilgengæld høre jeg vist ikke for godt. Var lige inde ved Mikkel - som stadig ikke sover her 45 min efter han kom ind. Han sad op og bad på hans egen særlige måde om vand. Han fik en tår hvorefter han siger: 'tiste mand' ... 'tissemand?' spørger jeg. 'Ja' siger han så nærmest stolt. Jeg prøver igen, 'sagde du tissemand', han gentager 'tiste mand' og stor-griner nu. Nååååå udbryder jeg, dog uden at vække Tobias; 'sidste vand?!?' - 'JA' svare han 'tiste mand'.

Nu kalder han igen - 'sutte? Sutte henne?' Må nok heller ehjælpe ham, der kan gå en mindre panik i ham hvis ikke han lige kan finde den...

Jeg har før snakket med Tobias om, at han skulle have et skateboard. Og vi har været forbi Anna Gade mange gange og set hvordan de store drenge kører frem og tilbage på rampen og hopper op i vejret. Så da jeg igår kom hjem fra Loppemarked med et mini skateboard til en flad ti'er, lyste han op af glæde. Han flåede det ud af hånden på mig og tog den første tur i gangen og derefter på røven. Av det gjorde lidt ondt. Nå men hurtigt op igen. Han nåede nu ud i køkkenet før der lød et bum og de famøse 3 sekunder efter - et skrål. Denne gang var det altså lidt mere alvorligt, for midt i al gråden skreg han: 'Jeg vil hellere have et par ski!' ...

Han er alligevel senere i dag gået med til at han skal over på Rampen i morgen formiddag og se om der er nogle drenge der kører. Han havde også boardet med i børnehaven i dag, så helt galt er det nu ikke.

Det er til tider bare ikke særlig fedt at være så pligtopfyldende. Som eksempelvis lige nu ... her sidder jeg på min skole 8.30 for at få en god plads til det oplæg som ifølge mig selv, skulle starte kl.08.30. Men i følge planen er rykket til 09.00 ons,tors og fredag.

En halv time betyder faktisk meget om morgenen. Det betydder at jeg lige denne morgen kunne nå i bad. Jeg lå lidt for længe i sengen og nød at falde hen før vækkeuret ringede igen.

Det betød også denne morgen at jeg kunne nå at spise min morgenmad. For nu hvor jeg jo ikke kom i bad, så måtte jeg bruge 20 min på at flette mit hår og 10 min på at samle alle mine totter i spænder.

Og ikke mindst betyder det, at jeg lige nu kunne sidde ovre i kantinen og spise noget købt mad og få læst lidt på det jeg skulle til i dag - men i stedet vælger jeg at sidde her og skrive om at være pligtopfyldende og komme til tiden - uden at have læst sine artikler, på tom mave - men udsovet...

Yada yada yada

Ligegyldig snak.

Så nu vil jeg gå over i kantinen og købe mig en lille chokolade bolle.

Hjemme igen...

Og i sikkerhed - nej det var ikke vores bus der væltede omkuld i Sverige, men tro mig, jeg følte det kunne være os. Der var sjap, glat og tidsnød da vi natten til fredag stormede igennem Sverige med 160 i timen på små snoede landeveje! Trine var pludselig slet ikke træt. Hun sad med sikkerhedsselen spændt godt til og musik i ørene kl.03 om natten og krydsede fingre for at buschauføren nu også kunne holde styr på rattet.

Men da vi ankom til Hafjell var det som om jeg fik fornyet energi. Ligepludselig kunne jeg huske hvad jeg elskede ved at være på skitur og vi kunne slet ikke vente med at komme op og få skiene på.

Og tro det eller ej - jeg var da for sej til at stå på ski. 10 år og hun havde ikke glemt det! Esben fik ikke på ét tidspunkt lov til at se hende her på halen; total sejr. Og jeg tog den da også lige ned ad den sorte første dag - jeg vidste bare ikke den var sort før vi var kommet ned, og så tog jeg den ikke mere på den tur ;-)

Men min yndlingsnedfart var faktisk en rød løjpe et sted hvor folk åbenbart ikke syntes var fedt at være. For der var helt mennesketomt. Kun en gang i mellem blev man overhalet af en sprinter - een af dem man kun ser en snesky omkring. Men det var igså ok, så stoppede jeg bare op og ventede til skyen var væk igen.

Vi stod på ski hele dagen fredag og om aften, efter vi havde tjekket ind på vores hotel i Lillehammer, begav vi os ud for at finde noget mad. Og behøver jeg igen rose mig selv for at finde frem til lokalbefolkningen? En lille sød norsk cafe - norsk da cafeen var i en træhytte, men store tunge langborde og gamle skibilleder på væggene og bartendere i norsk folkedragter - men ikke nok med synet var lækkert, det var maden også! Udsøgt cafe mad a'la de bedste cafeer i Århus! Så vi nød vores Carlsberg og derefter Cognac og Irish C. i det rene fjell idyl - prikken over i'et!

(jeg skynder mig lidt nu, for der kommer Forbrydelsen)

Den eneste nitte ved denne perfekte tur - var busturen. Jeg nævner bare lige til slut - 24 timer i en bus. Intet mindre!!! Så nu vil jeg slænge mig i min seng og se noget godt dansk tv og bagefter gå ind og hente Tobias, osm har feber og er lidt syg...så selvfølgelig skal han sove hos mor. Og siger Mikkel det mindste - ja så kommer han med.

Om tre dage ser jeg for første gang i 10 år en vaske ægte skibane. Altså sådan én som man løber eller stå ned af på ski. Og hvis alt går vel, også havner for neden af, stadig stående på begge ski.

Turen går til: Hafjell i Norges Land - med bus!

Ved ærlig talt ikke helt hvor sikker jeg er i det, da vi skal køre i bus op af Sveriges - som set - ikke  så stabile veje. Jeg er faktisk ret nervøs. Heldigvis - men ikke sikkert - er det ikke en sovebus, altså hvor sæderne komme til at ligge vandret. Det har jeg det lidt bedre med, for så er jeg da næsten sikker på, at jeg ikke flyver gennem forruden og lander foran bussen...Sikke dramatisk hun er. MEn uf - jeg kan ikke li' langtursbusser.

Men jeg kan godt li at stå på ski og det er den eneste mulighed vi har for at komme afsted lige nu og her!

Og jeg glæder mig så meget til at komme op på de der lange brædder og kæmpe min vej ned af bakken. Det er som sagt 10 år siden jeg var afsted sidst, men dengang var jeg afsted ca. 1 gang om året i nogle år i træk, så der var jeg sej. Det er jeg ikke mere, for nu er jeg blevet MOR!

På loftet ligger min kuffert og har samlet dig en ordentlig gang støv, den vil ejg smutte op og finde nu og få pakket det der skal pakkes. Vi tager afsted på torsdag og kommer hjem søndag, så det skal pakkes omhyggeligt.

jubiii

Jeg havde faktisk glemt alt om det, indtil jeg fik en besked tidligere på ugen: vi mødes hos Susan kl.17 og spiser inden Los Dildos Lady dukker op...Guuuud ja. Dildo Party?!? Ja det er ikke, som mange mænd tror, en pornofilm o mpiger der leger med dildoer sammen, nej det er rent faktisk en aften hvor en pige kommer ud med en kuffert fyldt med dildoer og andet legetøj og viser det frem for at vi derefer kan bestille en hulens masse af sagerne.

Længere er den ikke.

Men sjovt var det. Ikke mindst da vi nåede til side to på bestillingslisten og her snakker vi Nonnen, Delfinen og selfølgelig sommerfuglen. Vi vibrerede alle på vores næser og generelt i hele ansigtet da vi var nået hele sortimentet igennem.

Men jeg købte ikke noget. Der er som om pengene ikke rækker til det og behovet ej heller. Men det var sjovt at rpøve og sidde med alle disse finurlige himstregimser, for sikken en masse sjove ting de kunne. Der var vitterligt noget for en hver smag!

Nå men bagefter legede vi singstar og tog til sidst på Bridgewater - dog kun Maria og jeg. Men til gengæld fik jeg scoret drinks til os begge. til 70,- stk, ved at danse med en meget meget fuld nordmand - han var så beruset, at han næsten ikke så jeg var der. Det gjorde det kun nemmere for mig at danse med ham og dermed score to Whtie Russians.

Nu er jeg træt og vil i seng. Så godnat herfra

Hvad det end er, så er det hårdt.

Det kommer mest i pressede situationer, dog ikke under fysiskaktivitet, men eksempelvis; vi har en dreng på 2½ i vuggestuen, som jeg pt. har placeret i det sorte felt. Hver gang han kommer nær mig så føler jeg et ubehag. Han stiller sig helt op af mig og når han taler til mig, er det med hele hans hovede 5 cm fra mit. Reagerer jeg ikke lige promte på hvad han siger, hvis jeg f.eks. lige snakker med et andet barn, eller laver noget med en anden, kravler han tætterer på mig og tættere på mit hovede og gentager konstant det han vil sige. Dér gør det ondt i min mave og jeg prøver på bedste manér at guide ham ned på gulvet ved siden af mig, eller hen til noget legetøj så han kan komme i gang med at lege, istedet for at føle sig så afhængig af en voksen.

Bare nu hvor jeg skriver om det, begynder mit blod at løbe hurtigere og min mave krymper sammen.

Det er også måden han siger det på...jeg må virkelig tage mig sammen for ikke at rejse mig op og gå min vej. For det har jeg lyst til. Men jeg ved jo godt, jo mere jeg ignorere ham, jo mere omklamrende bliver han.

Jeg ved nogen nok tænker; hvordan kan man ha' det sådan med et barn. Det er da synd for det barn.

Men nej, lige nu synes jeg faktisk det er værre for mig. For han får al den opmærksomhed han vil have, både hjemme og ellers i vuggestuen - hvilket også er grunden til at han er sådan. Det er bare mig der har det sådan lige nu. Jeg vil ikke høre ham pyldre mere og jeg vil ikke have ham til at kravle rundt ovenpå mig og hoste mig lige ind i mit hovede, så snot og bakterier får frit løb. Men nøhjjj hvor er det svært og hvor gør det bare ondt i min mave hver gang han nærmer sig!

Behøver jeg sige det igen: jeg glæder mig til jeg skal på skolen igen.

Der skal nok til den tid komme noget andet jeg vil brokke mig over, men der kan jeg i det mindste give mig selv lov til at tage en afstressningsdag og jeg skal ikke hele tiden være obs på hvad jeg siger, hvad jeg gør, holde styr på 19 børn og samtidig være smilende og glad. En konklusion må være; jeg skal ikke være vuggestuepædagog!

Mikkel finder en vatpind liggende på bordet:

'Hov! Far'

...

Tobias og jeg har lige været nede og købe SLIK!

Yep - helt rigtigt slik. Ja ja, det er økologisk, men det er jo rigtigt slik. En blandet pose med lakrids, chokolade og vingumme. For i aften skal vi hygge.

Mikkel er blevet hentet af mormor og kørt med hende ud til Henning. Der skal han blive natten over, for at få lov til at prøve en tur derud uden Tobias. Det bliver så spændende om han kan forstå, at han godt kan være afsted uden sin storebror, for han er som regel meget obs på hvor og hvad Tobias laver og vil helst lave det sammme som ham.

Men i aften skal Tobias være hjemem alene sammen med sin mor og spise slik og se Disney Sjov! De peljer nemlig at ligge i deres senge når det kommer. Og i morgen står den på biograftur ind og se Charlottes Spindelvæv - den eneste børnefilm der kører i øjeblikket, som kunne være noget for Tobias.

Mikkel kommer så hjem når enten han har sovet eller lige inden han skal sove til middag.

Nu vil jeg gå ud og lave noget mad og rydde lidt op. Det fik jeg aldrig gjort her i løbet af ugen...

God weekend

Generelt vil jeg vove at påstå at jeg er yderst heldig hvad angår loppe/antikfund! Når jeg endnu engang kommer hjem med noget nyt og undersøger mit fund på nettet og den aktuelle pris div. steder, så fryder jeg mig gang på gang over hvor ualmindelig heldig/dygtig-kald det hvad du vil, jeg er!

Senest er jeg hjemvendt med en super lækker orange/rød design lampe fra Abo Randers; 20,- lige til kaffekassen på genbrugspladsen i Rom. JEg har desværre endnu ikke kunne støve den op på nettet, nok fordi den er lavet af plastik og derfor ikke er så holdbar - men det gør den jo kun det mere eftertragtet.

Ydermere fandt jeg jo min spisebordslampe i genneren i Holme til 90,- og når jeg så tager er smut forbi de hotteste møbelbutikker i byen - ja så ser jeg en KOPI af mine lampe hænge i viduet til 2000kr.

Og nu sidder jeg så her igen, søgende efter div. godter på internettet og hvad finder jeg. Denne lille sag - ikke så meget at se på, men smuk i mit hjem under mit 'studie-bord':

...og til 900,- på denne hjemmeside. Men hvad gav Trine så?!?

50 kr !

Yes sir. Det er jo lidt ligsom udsalg - hvad der er sparet, er tjent ind. 

Så jeg fortsætter gerne jagten, for det pynter sådan i mit hjem. Og jeg bliver så glad hver gang noget nyt og flot kommer op.

derfor er her så stille. Det er lidt sørgligt, for jeg oplever jo en hel del, men jeg har intet overskud til at skrive. Nytår, job, 'guldkorn', rørende øjeblikke osv. men jeg orker virkelig ikke!

Det er som om det kommer og går, lysten til at skrive. Og lige nu er jeg på nul. Tror arbejdet dræner mig for al energi. De sidste to dage har jeg været oppe kl.05.03, afleveret Mikkel kl.07, Tobias kl.07.20 og været på mit arbejde kl.08. Arbejdet i 8 timer, hentet børn, lavet mad og gået i seng...og så skal det lige siges; at jeg har cyklet! Selv i regnvejr - takker være mine nye super gode regnbukser!

Det er kun en halv time det drejer sin om, men jeg glæder mig til jeg skal i skole og skal møde 08.30 hver dag. For det gør at jeg kan nå at lave en rytme sammen med ungerne og de ikke bliver mere konfus over at vi den ene dag har vildt travlt og den anden dag har tid til at lege. Og så har jeg tid til at hente mine børn SELV hver dag! Jubiiiiiiii. Savner den daglige kontakt til institutionerne, føler slet ikke jeg er med og føler rigtig tit at jeg bare kommer og smutter med det samme!

Tilbage til mine drømme o mhvordan jeg vil indrette mit hjem. Jeg bliver ved, kan ikke rigtig stoppe, men jeg har bare så mange ideer til at gøre det hele meget bedre og meget nemmere at leve med. For lige nu er der bare rodet!